Badminton er en hurtig og intens ketsjersport, der kan spilles af enten to eller fire spillere. Spillet går ud på at sende en fjerbold over et net med en ketsjer, og målet er at sikre, at modstanderen ikke formår at returnere bolden, inden den lander på jorden. Et kendetegn ved badminton er, at bolden kun må rammes én gang, i modsætning til sportsgrene som volleyball.
Badminton har gennemgået betydelige ændringer over tid. I 2006 blev der introduceret et nyt pointsystem, hvor spillerne konkurrerer op til 21 point, og begge spillere kan score point, uanset hvem der serverer. Hvis der er uafgjort ved 20 point, fortsætter spillet, indtil en spiller fører med to point, dog maksimalt op til 30 point.
Danmark har en stolt tradition inden for badminton med mange topresultater, men sportens største popularitet findes i Asien, især i lande som Kina, Indonesien og Malaysia. I disse lande betragtes badminton ofte som en nationalsport.
Badmintons historie går tilbage til oldtidens Grækenland og flere asiatiske lande. Men den moderne form af spillet begyndte i Indien i 1860’erne, hvor britiske soldater omformede en børneleg til en sport ved at tilføje et net. Navnet “badminton” stammer fra Badminton House, hvor britiske soldater introducerede spillet for hertugens børn. Siden da har spillet udviklet sig globalt med oprettelsen af The International Badminton Federation (IBF) i 1934 og dets inklusion i de olympiske lege i 1992.
Danmark har fortsat en stærk tilstedeværelse i sporten, og i 2020 var der registreret 93.151 badmintonmedlemmer og 706 foreninger under Badminton Danmark.
Badmintonudstyr: Ketsjer og Fjerbold
Ketsjer:
Badmintonketsjeren er designet til at være let og let håndterbar. Med en vægt på kun 85-90 gram og dimensioner på maksimalt 68 cm i længden og 22 cm i bredden, giver den spilleren mulighed for præcision og hastighed. Historisk set blev de første ketsjere skabt af træ, som senere blev erstattet af stål. Men siden 1970’erne har grafit vundet popularitet som det foretrukne materiale på grund af dets styrke og lethed.
Ketsjerens hjerte er dens opstrengning. Strengene, der er flettet igennem huller i ketsjerrammen, udgør den del, der kommer i kontakt med fjerbolden. I dag er 97 % af alle ketsjeropstrengninger lavet af syntetiske materialer, mens kun en lille brøkdel, 3 %, fortsat benytter naturstrenge. Årsagen er enkel: Syntetiske strenge tilbyder længere holdbarhed sammenlignet med naturstrenge, hvilket har medført, at ingen topspillere i dag anvender naturstrenge.
Fjerbold:
Fjerbolden, et centralt element i badminton, har en specifik opbygning. Den består af 16 fjer, der alle er forbundne og fastgjort til en base lavet enten af naturlig kork eller syntetiske materialer. Fjerboldens vægt ligger mellem 4,74 og 5,50 gram, og uanset om den er lavet af naturlige eller syntetiske materialer, skal dens flugtegenskaber svare til dem, en naturfjerbold ville have. Dertil skal den også have en bund af kork, som ofte er dækket med et tyndt lag læder.
For at teste en fjerbolds kvalitet er der en standardiseret metode: Når bolden slås med et underhåndsslag fra den ene ende af banen, skal den lande mellem 530 millimeter og 990 millimeter fra den modsatte baglinje, når den er slået opad og parallelt med sidelinjen.
Med det rette udstyr i hænderne, kan enhver badmintonspiller udøve sporten med præcision og effektivitet.
Badmintons Regler og Pointsystem
Badminton er en fascinerende og teknisk udfordrende sport, hvor kampens tempo og spillernes præcision kræver nøje kendskab til sportens regler. Her er en kort gennemgang af badmintons regelsæt:
Opstart af Kamp:
En badmintonkamp begynder med en serv. Denne skal udføres fra højre servefelt og skal sendes diagonalt over nettet til modstanderens tilsvarende felt. Serveretten og valget af banehalvdel bestemmes ved lodtrækning. I double afgør spillerne indbyrdes, hvem der servicer først.
Serveregler:
Når spilleren server, skal ketsjerens skaft pege klart nedad, og bolden må ikke rammes over hoften. Selvom bolden kan berøre netkanten under en serv, må spilleren ikke berøre nettet, træde under det, eller have sin ketsjer over netkanten.
Spil under Duellen:
Efter serven skal modstanderen returnere bolden, før den rammer jorden. Bolden skal sendes over nettet og lande på modstanderens banehalvdel. Hvis bolden berører linjen, regnes den som inde. Spillere må under spillet ikke røre nettet, have ketsjeren over netkanten før bolden er ramt, eller træde under nettet.
Pointsystem:
Hvert point tæller. Den spiller, der vinder en duel, scorer og beholder serveretten, indtil modstanderen scorer. I double afgøres serveretten baseret på pointtal: lige pointtal betyder server fra højre felt og ulige fra venstre. Dette system fastholdes gennem hele sættet. Spilleren der vinder et sæt, starter næste sæt med at serve.
Kampe spilles typisk som bedst af tre sæt til 21 point. Ved en stilling på 20-20 kræves en føring på to point for at vinde sættet. Dog, ved 29-29 vinder den spiller, der scorer næste point.
For at give spillerne en kort hvile, er der en minuts pause, når en spiller når 11 point, og to minutters pause mellem hvert sæt. Spillet bør ellers ikke afbrydes.
Historisk Pointsystem:
Indtil 2006 blev der spillet sæt til 15 point. Mellem 2000-2003 blev der eksperimenteret med et nyt pointsystem, hvor der blev spillet bedst af fem sæt til 7 point for at skabe flere spændingsmomenter og tv-venlige pauser. Det nuværende system fra 2006 gør kampe mere dynamiske og potentielt kortere, idet der er et fastsat maksimum for antallet af dueller.
Danske Europamestre i Badminton
Danmark har altid været en stærk nation inden for badminton, og landets spillere har opnået bemærkelsesværdige præstationer gennem tiden. Her er et overblik over de danske europamestre i badminton fordelt på kategorier:
Herresingle: Flemming Delfs brillerede i 1970’erne og vandt titlen i 1976, 1978 og 1980. Senere overtog Jens Peter Nierhoff, Morten Frost, Poul Erik Høyer, Peter Gade og flere den fakkel. Senest blev Anders Antonsen europamester i 2021 i Ukraine.
Damesingle: Damekategorien har også set stærke danske præstationer med spillere som Lene Køppen, Kirsten Larsen, Pernille Nedergaard og Camilla Martin. Tine Baun sikrede mesterskabet i 2010 og 2012.
Herredouble: Herredouble har budt på mange bemærkelsesværdige duetter. Elo Hansen og Per Walsøe startede i 1970, og gennem årene har par som Jens Peter Nierhoff/Michael Kjeldsen, Jens Eriksen/Martin Lundgaard og senest Kim Astrup/Anders Skaarup Rasmussen sat deres præg på europamesterskaberne.
Damedouble: I damedouble har vi set stærke kombinationer som Dorthe Kjær/Nettie Nielsen, Lisbeth Stuer-Lauridsen/Marlene Thomsen og især Christinna Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, som har domineret i de seneste år.
Mixed double: Mixed double har også set mange danske mesterskaber. Par som Thomas Lund/Pernille Dupont, Michael Søgaard/Rikke Olsen og Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen har alle gjort Danmark stolt med deres præstationer på den europæiske scene.
Sammenfattende har Danmark haft en stærk og konsekvent præstation i europæiske badmintonmesterskaber gennem årene, hvilket afspejles i den lange liste af titelvindere fra landet. Med så mange talenter, der fortsat repræsenterer Danmark på den internationale scene, ser fremtiden lys ud for dansk badminton.